Selvom Amsterdam Call for Actions ikke er bindende for medlemsstaterne, vil ambitionerne i en eller anden udstrækning sandsynligvis blive afspejlet i de kommende rådskonklusioner om Open Science og dermed blive politisk retningsgivende for medlemsstaterne.
"Akademikernes formand, Lars Qvistgaard" mener problemet er insentivstrukturen som legger opp til tradisjonell publisering på bekostning av open access.
Med andre ord har vi på nuværende tidspunkt et BFI-system, der ikke er synkroniseret med den nationale Open Access strategi. Hvis vi vil øge forskerincitamentet for Open Access, er tiden derfor inde til at overveje, hvordan BFI-systemet og vores fælles ambitioner om øget Open Access kan spille bedre sammen.
Henrik Thulesen Dahl i Dansk folkeparti mener open access i større grad må forbindes med kvalitet, og at det kommer til å kreves et paradigmeskifte i forskningsverden for å få dette til:
Derfor upåagtet, at der er en række alvorlige problemer med den nuværende måde at forskningspublicere på, så er det forbundet med så meget prestige at publicere i nogle få traditionelle tidsskrifter, at det vil kræve et paradigmeskift i forskningsverdenen, før Open Access for alvor kan blive bredt anerkendt.
Dette har jo Timothy Gowers foreslått, og med overlay journals og journal flipping så bør dette være praktisk gjennomførbart for de aller fleste tidsskrifter. Men forskerne har vært ganske likegyldige til åpen vitenskap så langt.
No comments:
Post a Comment